Bliv en del af et fællesskab, hvor I sammen med 8 andre familier ejer tre skønne fristeder midt i vores dejlige danske natur.

Forening no.4

Fristeder Røn

Rørvig – Møn – Bornholm

Vores nyeste forening Fristeder Røn med de tre skønne destinationer : Rørvig, Møn og Bornholm, er netop fuldtegnet. Med plads til hele familien og fantastisk naturskønne omgivelser, har vi allerede fundet det første sommerhus til familierne

Rørvig

Fristeder Røns første sommerhus er allerede i brug

Med plads til hele familien og i fantastisk naturskønne omgivelser, har vi fundet et hyggeligt og top charmerende sommerhus til familierne I Fristeder Røn. Vi er i gåafstand fra både Dybesø, Rørvig Sandflugtplantage og en af landets bedste badestrande.

Her er der god plads til hele familie i det virkelig stemningsfulde fritidshus, der er I topgod stand og beliggende på en fuldkommen privat og lækker naturgrund, hvor I er omkranset af smukke træer og buske.

Tre gode værelser plus et sommeranneks (ialt 8 sovepladser), et nyt, superlækkert snedkerkøkken, en stor stue med gode siddepladser og brændeovn samt hyggelig spiseplads. Et lækkert badeværelse med gulvvarme plus en rummelig og praktisk entré.

Huset ligger på en stor grund, og i gåafstand ad smukke stier til en af Danmarks allerflotteste strande og i cykelafstand til indkøb, cafeer og den hyggelige Rørvig Havn.

Grunden er stor, lys og skøn med hyggekroge, gamle træer og flere terrasser – nogle overdækkede, så man kan sidde ude til langt ud på aftenen. Huset ligger tilbagetrukket fra vejen og helt ugeneret fra naboerne. Og lige uden for døren er der mulighed for smukke gå-, løbe- og cykelture, bl.a. Højsandsstien og rundt omkring Korshage.

Møn

Fristeder Røns sommerhus på skønne Møn

Vi er på intens sommerhusjagt og går efter et sommerhus i et ældre, traditionelt sommerhusområde i gåafstand til vandet. Det kunne for eksempel være Råbylille eller Ulvshale. Der skal være min. 6 sovepladser. Alle sommerhusene I Fristeder Røn bliver i høj kvalitet, både når vi taler beliggenhed, udtryk og indretning.

Møn har så utroligt meget at byde på. Dejlige strande. En smuk, varieret natur og masser af muligheder for vandre- og cykelture rundt på øen, langs vandet og over mark og eng. Møn har virkelig udviklet sig de seneste år og byder i dag på små lokale spisesteder, gårdbutikker, lokale mejerier med is, oste og et lækkert mikrobageri, bryggeri og meget mere.

Bornholm

Fristeder Røns sommerhus på Bornholm

På Bornholm er vi interesseret i sommerhusområderne langs kysten hele vejen fra Øster Sømarken (vedKadeau) og videre langs kysten ved Dueodde i syd og videre til Snogebæk, Svaneke, Listed og videre op til Sandvig. Faktisk er det meste af Bornholm virkelig skøn! Som altid afhænger det helt af stedet og huset, og hvad der er af muligheder, når vi er klar til at købe.
Også her vil vi lede efter et sommerhus i et ældre, traditionelt sommerhusområde tæt ved vandet.

Alternativt et lille byhus i fx Svaneke, selvom det er en utrolig sjælden vare, da meget få byhuse har fritidshusstatus.(Der skal være min. 6 sovepladser. Gerne flere i et anneks, som kan bruges i sommermånederne.



Alle sommerhusene I Fristeder Røn bliver i høj kvalitet, både når vi taler beliggenhed, udtryk og indretning.