Fristeder var lige det, vi manglede

Tina Werborg fortæller her om, hvilke overvejelser, familien havde, inden de sagde ja til at købe sig ind i Fristeder, og hvor meget det har givet dem som familie, at være med.

Hvad er det bedste ved at være med i Fristeder – og hvordan passer konceptet godt til jeres familie?

– Vi har fået så utrolig meget ud af at være med i Fristeder. Vi kan rigtig godt lide den variation, der er i at have tre sommerhuse. At vi har mulighed for at komme tre forskellige steder hen – for os er det altid lidt et eventyr.

– Vi er ni familier, som sammen har både et sommerhus på Møn, i Fredskoven 2 min. fra Bjerge Sydstrand, og så har vi også en ødegård i Sverige ned til en stor sø. De kan noget meget forskelligt, de tre steder. Der er stor forskel på både husene og omgivelserne, og det synes jeg virkelig er en styrke. Vi får en ny oplevelse som familie, hver gang vi er afsted.

Vi vil gerne dyrke det nære

– Vi er egentlig ikke de typiske sommerhusejere. Vi er ikke dem, der altid har drømt om et sommerhus. Men vi har taget en beslutning om, at vi fremover vil holde ferie på en anden måde. Vi har rejst rigtig meget, men der er noget i verden, der gør, at vi ikke som familie har lyst til at rejse på samme måde længere. Vi har tre store børn, og de skal have lov at rejse og se verden på deres måde, og så må Nicolai og jeg holde lidt igen og dyrke det nære. Vi er også glade for at opleve mere natur – og opleve nogle af de skønne steder, vi har tæt på, fx Sverige, hvor vi aldrig rigtig har holdt ferie før.

– Så kom Fristeders koncept, som vi med det samme kunne se, passede vildt godt til os.

Da I hørte om Fristeder første gang, hvad tænkte I så?

– Jamen, der gik super kort tid fra vi så det på Instagram til vi besluttede os. Det var ligesom den brik, vi manglede. Vi havde besluttet at vi skulle gøre noget andet end at rejse så meget ud, men hvad vi så skulle sætte i stedet, det vidste vi ikke.

Har I fundet ro i ikke at rejse så meget ud, og i stedet dyrke det nære?

– Det var en beslutning, vi tog. Så det er simpelthen ikke et spørgsmål om, om jeg synes det er en god ide eller ej, for sådan er det bare. Og så var opgaven jo at finde ud af, hvad vi skulle sætte i stedet for, og her blev det vores allerbedste bud.

Ikke så gode til det praktiske

– Når jeg siger at vi ikke er de klassiske sommerhustyper, så er det også noget med at vi ikke er så gode til praktiske ting. Og vi har heller ikke den store interesse i at skulle finde lækre møbler og indrette. Men både Nicolaj og jeg kan jo rigtig godt lide at vi har tre superlækre sommerhuse, hvor alting er gennemtænkt og nøje udvalgt og hvor det er meget personligt indrettet, selvom det ikke kun er vores. Så vi har fået alt det, vi godt kan lide og som passer til os, og som er gennemtænkt ud fra vores behov, men uden selv at skulle bruge al den tid, som jeg godt ved at det kræver.

At dele med andre

Havde I nogle betænkeligheder ved at skulle dele med andre?

– Vi bor i et bofællesskab, så vi ved, hvor meget værdi det giver at dele, og vi ved også hvor få bagsider der egentlig er, i forhold til det, man får, så der havde vi absolut ingen betænkeligheder.

Hvad har overrasket dig mest ved at være med i Fristeder?

– Det er, at jeg indimellem tager alene afsted, uden familien, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Og jeg har lyst til at gøre det meget, meget mere.

Hvordan bruger du så tiden, når du er afsted?

– Jamen, dels så tager jeg derop op for at arbejde, for det der med at jeg uforstyrret kan være i mine tanker, det giver mig meget. Jeg skal ikke forholde mig til, om der er mere havregryn, eller hvad de andre skal se i fjernsynet. Jeg kan være mig selv, og det giver en fordybelse som er helt, helt unik. Jeg kommer væk hjemmefra, men der er samtidig en masse velkendt. Jeg ved hvor jeg skal sove, jeg ved hvor kaffen er. Så jeg får det velkendte, samtidig med at jeg er væk fra hverdagen.

– Og så er sommerhusene blevet nye steder, hvor vi som familie kan samles. Det der med at man som familie tager væk hjemmefra, det kender vi vel alle sammen – det, at vi flytter os fysisk, er med til at skabe nogle nye vaner og nye måder at være sammen på. Og heldigvis er det også blevet steder, som vores store børn kan lide at bruge og tager hen med deres venner og veninder.

Kender I de andre familier, der er med i jeres forening?

– Altså, vi kender ikke de andre familier, vi ved hvem de fleste andre familier er, og vi ved, at de er nogle sympatiske mennesker. Det tror jeg er vigtigt, det er vigtigt for os i hvert fald, at det er nogle vi har tillid til og at vores værdigrundlag er det samme.

Hvordan ser I på økonomien i det?

– At være med i det her, er jo i stedet for noget andet. Vores ferier er billigere, fordi mange af dem bliver brugt i vores sommerhuse, hvor vi får set både Danmark og Sverige. I år har vi fx været rundt i de Baltiske lande, inden vi landede i vores ødegård.

At komme afsted – vi har ændret vaner

Hvad har været sværest for jer?

– Jamen, at det tager tid at få indtaget husene og gøre dem til en del af vores familie.

Mener du når I kommer derop fredag eftermiddag og ligesom skal etablere jer for weekenden?

– Nej, det synes jeg faktisk går meget nemt; jeg kommer til et sted. Bom, så er jeg der. Men det der med at sige: Hvornår er det, vi tager derop i weekenden?, og hvem skal med? Så er der den der fest, det kan vi så ikke. Så det handler om at prioritere det og få det integreret i vores almindelige liv, for det er jo vaner, der skal ændre sig.

– Og så har jeg stadig en snert af angst over, om jeg kommer til at kede mig.

Hvordan håndterer du så det?

– Jamen, altså. Jeg har faktisk ikke oplevet at kede mig endnu, så det er jo en eller anden forceret tanke. For mig handler det om at sørge for at have nogle rutiner, for eksempel at komme ned at bade hver morgen. Sørge for at få gået de der ture, som jo er det, jeg drømmer om at gøre i sommerhuset – men faktisk også få det gjort. Men det tager jo tid at indtage et nyt ”land” og det er okay.

Så det handler mere om at få det til at passe med jeres hverdag og sætte den tid af der skal til?

– Ja, for det dejlige er, at vi føler os fuldkommen hjemme i vores huse, og vi føler det som vores sommerhuse, selvom vi deler dem med andre familier – og det er jo fantastisk. Og når jeg snakker med andre mennesker, der har sommerhus, så er det jo heller ikke fordi de spontant bare tager afsted. Det skal planlægges. ’Nå, så bliver vi nødt til at tage hjem en dag før’ eller ’I kan tage af sted, så kommer vi dagen efter’. ’Nå, nu vil Frederikke ikke med’, eller et eller andet. For os handler det om at sige til os selv, at nu har vi sat denne her uge af, så er det det, vi gør. Og så er det måske ikke alle, der er med hele tiden, men det gør ikke så meget. Og det er jo faktisk det, der gør, at vi får brugt husene så meget. Fordi vi har booket dagene i forvejen og prioriterer at komme afsted. Når vi så er der, så glemmer vi jo alt om, at det måske har været lidt bøvlet at planlægge.